Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Vidunderlige brød og boller

Vidunderlige brød og boller

Denne dej er nem, skøn og fungerer til morgenmad, frokost eller som tilbehør til aftensmaden og buffeten. Ja faktisk er det et virkeligt skønt allround brød der kan bruges til alt.. Jeg bager det næsten altid som boller, da det passer bedst ind i min husholdning. Jeg fryser som regel halvdelen ned og kan så tage ud af fryseren når jeg har brug for det. Ps det også et dejligt brød for dem der virkelig ikke gider ælte ;)


Opskrift

16 stks eller 2 brød

Ingredienser

  • 25 g gær

  • 1 dl sødmælk

  • 5 dl lunkent vand

  • 1 1/2 spsk honning

  • 2 tsk salt

  • 3 dl grahamsmel

  • 8 dl hvedemel + 1 dl til bageprocessen og formning

Fremgangsmåde

  • Put salt, honning i en skål. Smuldr gæret ned i. Hæld vand og mælk over og rør de 3 ting ud i væsken.

  • Tilsæt grahamsmelet og rør det sammen

  • Tilsæt hvedemelet og rør det godt sammen med en ske

  • Drys et par spiseskeer hvedemel hen over dejen og lad den stå og hæve under et klæde i 1 1/2 time

  • Forvarm din ovn på 240 C

  • Hæld forsigtigt dejen ud på et melet bord

  • Drys mel ud over dejen brug evt en si, så er det nemmere at fordele i et jævnt lag

  • Del dejen i 16 lige store portioner til boller eller 2 til brød. Jeg bruger en kniv eller dejskærer

  • Løft forsigtigt brødet eller bollerne over på bageplader med bagepapir

  • Bag i midten af ovnen i 20 min for boller - ca 25-27 for brød

  • Plade nummer to skal nogle gange have et par minutter mindre da ovnen har været varm længere

  • Lad dem køle af på en rist uden klæde over det giver en sprødere skorpe. Vil du have blødere boller, brød, skal de køle af under klæde

Börek med spinat og feta

Börek med spinat og feta

Lækre Brownies til studenterne

Lækre Brownies til studenterne